Tilgang til EU’s Forordning om Skovrydning og sporbarhed for de omfattede produkter

Hvis du er blandt dem, der har læst EU Deforestation Regulation (EUDR), vil det ikke have undgået din opmærksomhed, at der ikke er noget krav, der eksplicit og direkte pålægger kortlægning af forsyningskæden eller sporbarhedsprocedurer for EU-operatører og ikke-SMV-forhandlere. 

For bedre at forstå Forordningens indvirkning med hensyn til sporbarhed skal man se på nogle af de informationskrav, der er anført i Forordningens Artikel 9: (1) produktionslandet, (2) den geografiske placering af alle jordlodder, hvor de relevante råvarer blev produceret, og (3) datoen eller tidsintervallet for produktionen¹. Virksomheder, der er berørt af Forordningens due diligence-forpligtelser, skal indsamle disse oplysninger for alle de produkter, der er omfattet, og som de markedsfører i EU eller eksporterer fra EU². Denne opgave skal ikke tages let på, da disse tre elementer systematisk skal inkluderes i Due Diligence-erklæringer, der indgives af de relevante Organisationer, som fremhævet i Bilag II til Forordningen.

Kortlægning af forsyningskæden og sporbarhed 

Hvad betyder det i praksis? Operatører og ikke-SMV³-forhandlere, der markedsfører relevante produkter på EU-markedet, skal have et komplet overblik over alle enheder og handelsrelationer i deres forsyningskæder tilbage til råvareproducenterne. Det er vigtigt, så en organisation er i stand til at indsamle ovennævnte oplysninger med sikkerhed, især den geografiske placering af jordlodden. Det er også nøglen til at vurdere kompleksiteten af forsyningskæden samt risikoen for at blande produkter af ukendt oprindelse⁴. 

Når disse oplysninger ikke allerede er kendt af operatøren eller ikke-SMV-forhandleren, er et første skridt at foretage en grundig kortlægning af forsyningskæden⁵ tilbage til de gårde eller skove, der producerer de relevante råvarer. 

Nogle få udfordringer i forbindelse med kortlægning af forsyningskæden er velkendte og er allerede blevet oplevet af træsektoren, som har implementeret kravene i EU’s Tømmerforordning i mere end et årti: 

• Jo længere og jo mere komplekse forsyningskæderne er, jo vanskeligere og mere krævende bliver kortlægning af forsyningskæden.
• Kortlægning af forsyningskæden er i bund og grund en stærk gennemsigtigheds-øvelse, som kræver et solidt engagement, kommunikation og tillidsopbygning med direkte og indirekte leverandører. Det er nødvendigt for korrekt at kunne identificere handelsforbindelser i retning af råvareproduktion.
• Kortlægning af forsyningskæden kræver et vist niveau af opdatering og verifikation, da deklarationsoplysninger fra indirekte leverandører gennem indirekte kommunikationskanaler risikerer at blive enten hurtigt forældede og/eller ufuldstændige og/eller simpelthen forkerte. For at løse disse problemer kan man (1) krydstjekke identificerede handelsforbindelser med dokumentation (eller andet), såsom prøvefakturaer og transportdokumenter mellem hvert led i forsyningskæden, (2) proaktivt identificere punkter i forsyningskæden, hvor der er særlig risiko for sammenblanding med produkter fra uidentificerede kilder, og (3) øge bevidstheden blandt leverandører om vigtigheden af at underrette enhver ny leverandør, der kommer ind i forsyningskæden.
• Nogle af de eksisterende digitale værktøjer til kortlægning af forsyningskæden bygger på et system med kaskadeundersøgelser til leverandørerne for at lette indsamlingen af information opstrøms

Informationsstyring i forsyningskæden

Det er altid en udfordring at få leverandører til at indsamle og levere information om forsyningskæden. Organisering og vedligeholdelse af information om forsyningskæden er endnu en skræmmende opgave, da det ofte involverer en meget stor mængde data med en høj grad af kompleksitet. Der skal udvikles specifikke digitale systemer til at håndtere disse oplysninger korrekt. Der findes ikke én løsning, der passer til alle, da operatører med relativt enkle produkter, små og stabile forsyningskæder måske kan stole på den almindelige kontorsoftware, de har til rådighed, og på de fleste computere (tekstdokumenter, regneark, billeder, mappe- og undermappelagring og kommunikation via e-mails. Men for de fleste forsyningskæder vil mængden af data, der skal håndteres, meget hurtigt vokse ud af denne pakke af almindeligt anvendte værktøjer.

Databaser er den mest velegnede type software til at give virksomheder mulighed for at føre lange registre og krydsreferere data på komplekse måder. Med andre ord at kunne registrere og matche data om leverandører, råmaterialer, specifikke produkter, leverancer osv. Oven på selve dataene sidder en brugergrænseflade som en software eller en platform.

Et central spørgsmål i forbindelse med oprettelse eller opdatering af databaser, der bruges til at gemme information om forsyningskæden – især med henblik på overholdelse af EUDR -er, hvordan informationen indsamles, og hvem der har adgang til det digitale værktøj: 

• Digitale værktøjer har måske primært til formål at lagre og organisere oprindelsesoplysninger om produkter, der er indsamlet via forskellige kommunikationsplatforme, som ikke nødvendigvis automatisk indfører disse data i det digitale værktøj. Adgangen til værktøjet er normalt begrænset til den organisation, der anvender det, og muligvis også til dens direkte leverandører. Denne tilgang er product-backward traceability - bagudrettet sporbarhed, hvor information om forsyningskæden indsamles fra slutprodukter tilbage til oprindelse. 
• Alternativt kan digitale værktøjer bygges med en ambition om at blive brugt mere på tværs af forsyningskæder, hvorved flere forsyningskædeenheder vil registrere og videregive oprindelsesoplysninger, når materialer og produkter fysisk bevæger sig gennem forsyningskæden. Denne tilgang kaldes ofte source-forward traceability – fremadrettet sporbarhed. Det kan også opnås ved en kombination af successive digitale værktøjer, der ‘taler’ sammen via interoperabilitetsfunktioner.

Der er mange andre muligheder og elementer, man skal overveje, når man vælger det rigtige digitale sporbarhedsværktøj, herunder følgende:

• Værktøjer kan udvikles internt af organisationerne selv, eller de kan udvikles af en ekstern IT-tjenesteudbyder, som enten bygger et helt skræddersyet værktøj eller tilbyder en standardløsning;
• Tilgængelig software eller platforme kan udelukkende fokusere på kortlægning af forsyningskæden eller sporbarhedsfunktioner, eller de kan omfatte forskellige relaterede, men yderligere funktioner, såsom: produktrisikovurderinger, adgang til leverandørers ESG⁶-ratings, indkøbsstyringsfunktioner, bank- eller uddannelsestjenester for landmænd osv.

Oplysninger om geolokalisering  

Når forsyningskæderne for de omfattede produkter er fuldstændigt kendte for operatørerne, skal der lægges særlig vægt på kravet om geolokalisering af alle jordlodder. 

Artikel 2(27) i EU-Forordningen om Skovrydning definerer et jordstykke som “jord inden for en enkelt fast ejendom, som anerkendt i produktionslandets lovgivning, og som har tilstrækkeligt homogene forhold til at muliggøre en evaluering af det samlede risikoniveau for skovrydning og skovforringelse i forbindelse med relevante varer, der produceres på denne jord”⁷. 

Artikel 2(28) definerer geolokalisering som “den geografiske placering af et jordstykke beskrevet ved hjælp af bredde- og længdegradskoordinater, der svarer til mindst ét bredde- og ét længdegradspunkt og med mindst seks decimaler”. 

Geolokaliseringskoordinater er en kombination af to cifre, hvoraf det ene repræsenterer en breddegrad og det andet en længdegrad, og skæringspunktet mellem begge svaret til et punkt på jordens overflade. Forpligtelserne i henhold til EU’s Forordning om Skovrydning i forbindelse med geolokalisering af jordlodder vil antage forskellige former: 

• For jordlodder under 4 hektar samt for kvægbedrifter et enkelt geolokaliseringspunkt (en bredde- og en længdegradsreference) tilstrækkeligt.
• For jordlodder over 4 hektar, der bruges til produktion af de relevante råvarer, bortset fra kvæg, er der brug for polygoner med tilstrækkeligt mange punkter til at beskrive omkredsen af disse jordlodder. 

Disse geolokaliseringsoplysninger skal indsamles og registreres, hvis de ikke allerede er tilgængelige. Selv hvis forsyningsbasen er enorm, som det er tilfældet med afgrøder, der dyrkes af småbønder, vil det være nødvendigt at kortlægge de faktiske jordlodder. Dette trin udføres normalt ved fysisk at gå ud i marken med en passende enhed (enten en håndholdt GPS eller en smartphone). Det er også muligt at kortlægge punkter eller polygoner direkte fra en computer ved at fastgøre en ejendom eller tegne dens grænser på et Earth-billede.

Uanset hvilke løsninger der anvendes, har indsamlingen af geolokaliseringsoplysninger ved at kortlægge gårde og skove, der leverer råmaterialer, vigtige konsekvenser for logistikken og forsyningskæden, da det sandsynligvis vil blive iværksat af en organisation tættere på forbrugermarkederne, men logistisk tilrettelagt eller implementeret af organisationer tættere på producenterne.

Ud over logistikken og omkostningerne forbundet med denne kortlægningsproces er der flere elementer, der bør overvejes for at kunne håndtere geolokaliseringsoplysninger på en hensigtsmæssig måde: 

• Bredde- og længdegradsreferencer kan registreres baseret på forskellige koordinatreferencesystemer (f.eks. UTM, WGS, Lambert osv.);
• Koordinater kan gemmes i forskellige filformater (f.eks. csv-filer, shapefiler, KML-filer, GeoJSON-filer osv.);
• Koordinater kan administreres og visualiseres via forskellige software eller platforme (f.eks. Google Earth, ArcGIS, QGIS osv.).

Da råvarer, materialer eller produkter afledt af disse råvarer blandes i forsyningskæderne, skal geolokationerne desuden aggregeres i overensstemmelse hermed, så de produkter, der markedsføres i EU eller eksporteres fra EU, kan matches med alle mulige oprindelser af råmaterialet. Præcision i denne øvelse vil være af yderste vigtighed. Enhver meningsfuld konklusion om, at det relevante produkt ikke har forårsaget skovrydning efter skæringsdatoen - herunder de produkter, der handles i løs vægt eller sammensat - afhænger af nøjagtigheden og fuldstændigheden af geolokaliseringslisten. ‘Som det fremgår af EU-Kommissionens seneste FAQ-dokument⁸ “når en forsendelse af bulkvarer, der alle er blevet blandet, er knyttet til flere hundrede jordlodder, kan det faktum, at en af jordlodderne er blevet ryddet for skov efter 2020, gøre, at hele forsendelsen ikke overholder kravene”. Det specificeres yderligere, at en polygon skal svare til en jordlod og ikke kan svare til (1) et stort område, der omfatter flere jordlodder eller (2) et område, der omfatter andre jordlodder end dem, hvor råvaren dyrkes⁹. 

For at opnå en pålidelig identifikation af de jordlodder, hvor de råvarer, der indgår i et produkt, er vokset, synes det bydende nødvendigt, at alle aktører i de berørte forsyningskæder øger deres færdigheder inden for geolokalisering og datahåndtering, så sammenlægningen af forskellige lister over punkter og polygoner på forskellige trin i forsyningskæden sker med præcision. Det er også afgørende, at digitale værktøjer, der bruges til at indsamle og videregive oprindelsesoplysninger om handlede produkter, (1) indeholder de funktioner, der er nødvendige for at håndtere geolokaliseringsoplysninger, (2) letter eller automatiserer processen med at flette geolokaliseringsoplysninger, så de matcher forarbejdningsaktiviteterne, og (3) letter kommunikationen til de næste aktører i forsyningskæden.¹⁰  

Dato eller tidsinterval for produktionen

Et andet meget vigtigt element i graden af sporbarhed, som EUDR-kravene medfører, er nødvendigheden af at kommunikere datoen eller tidsintervallet for produktionen. Afhængigt af det maksimale tidsinterval for produktionen, der må oplyses, kan det få store konsekvenser for de digitale systemer, der skal anvendes til at indsamle disse oplysninger. 

I modsætning til geografiske oplysninger, som kan være stabile i tid (forudsat at forsyningskæderne er stabile, og at der er en proces på plads til at identificere nye enheder, der kommer ind i dem), vil tidsbaserede oplysninger om produktionen af råvaren (f.eks. høsten af træ eller landbrugsråvarer og slagtningen af kvæg) nødvendigvis være dynamiske oplysninger, der ændrer sig med successive forsendelser, der placeres på eller eksporteres fra EU-markedet.

I sin nyligt offentliggjorte FAQ synes EU-Kommissionen at have en streng fortolkning af dette krav, da det henviser til den specifikke høstdato for alle andre varer end kvæg, og derfor ikke tillader at deklarere et bredt tidsinterval, der kan strække sig over måneder.¹¹ 

Bæredygtighedscertificering af produkter  

Hvordan kan eksisterende certificeringsordninger hjælpe med at opfylde sporbarhedskravene i EUDR? Det er interessant, at disse ordninger i deres nuværende form har et stort potentiale for at støtte risikovurdering og afbødning af lovlig og skovrydningsfri produktion, men det er mindre sandsynligt, at de vil være nyttige, når det kommer til at opfylde sporbarhedskravene. 

Historisk set har certificeringsordninger ikke været opbygget med en stærk gennemsigtighedskomponent om oprindelsen af det handlede råmateriale, så længe forsikringssystemet, der sikrede, at råvaren kom fra en certificeret arealanvendelse, var stærkt og effektivt. Sporbarhedsregistreringer findes og revideres på hvert trin i forsyningskæden, men de er normalt ikke centraliseret i et enkelt digitalt system, og det er ikke obligatorisk at overføre disse oplysninger til køberne downstream.¹² 

For at sikre en progressiv udbredelse og for at tage højde for, at råvarer handles i løs vægt, har disse ordninger også indført forskellige Chain of Custody-muligheder (CoC), herunder nogle (f.eks. forskellige typer massebalancemodeller), som afviger fra at basere sig på materialets fysiske sporbarhed. Produkter, der er omfattet af massebalancemodeller, er derfor ikke nødvendigvis produkter, der fysisk er sammensat af råmaterialer, der er dyrket og høstet på certificerede arealer.

Segregerede modeller - dem, der kræver, at produkter opbevares eller fremstilles separat - er bedst i stand til at understøtte det krævede niveau af sporbarhed, forudsat at de: 

• Tillader aggregering og deling af oprindelsesinformation - dette kan allerede være tilfældet for Identity Preserved-modeller¹³;
• Ikke tillader, at en vis procentdel af materiale, der ikke er certificeret eller kontrolleret¹⁴ og sporet, kommer ind i forsyningskæden;¹⁵ og
• Gør det muligt at indsamle og dele tidsbaseret information om produktionen af den pågældende vare.

Certificeringsordninger repræsenterer en enorm mulighed for at tilpasse sig EUDR's overordnede krav, men de bliver nødt til at udvikle sig, så de passer bedre til sporbarhedskravene, herunder at levere digitale værktøjer, der letter indsamling og kommunikation af geolokalisering og tidsbaseret information. Derudover skal de også sikre, at deres mekanismer for integritet i forsyningskæden er tilstrækkeligt robuste til at mindske risikoen for uberettigede claims i forsyningskæderne.

Input af geolokaliseringsdata i EU's informationssystem  

Sidst, men ikke mindst, skal operatører indsende Due Diligence-erklæringer, når de markedsfører produkter i EU eller eksporterer dem fra EU-markedet. Vigtige nye oplysninger er for nylig blevet delt af EU-Kommissionen:¹⁶  

• Informationssystemet vil være baseret på det eksisterende TRACES NT-system og vil gå i luften i sidste kvartal af 2024;
• Geolokaliseringsdata kan indsendes ved at tegne på Informationssystemets indbyggede kortfunktion, uploades i en vedhæftet fil eller indtastes som koordinater; 
• Filformatet GeoJSON understøttes til upload af geolokaliseringsdata; andre almindelige filformater er under overvejelse; 
• En funktion til at kopiere og indsætte oplysninger fra tidligere Due Diligence-erklæringer vil blive tilføjet til Informationssystemet; 
• Udviklingen af en Application Programming Interface (API) til at forbinde Informationssystemet med andre eksterne systemer er ikke påtænkt i øjeblikket.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Chloé Viala 
Traceability Specialist  
E-mail: cviala@preferredbynature.org

Kilder

1. Artikel 9, litra c) og d), i Forordningen (EU) 2023/1115 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse varer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse.
2. Produkter, der er omfattet, er defineret af en liste over omfattede HS-koder i bilag I til Forordningen og vedrører syv vigtige skovpåvirkende råvarer: træ, kakao, soja, kaffe, gummi, palmeolie og kvæg.
3. Små og Mellemstore Virksomheder, som defineret i Artikel 3 i Direktiv 2013/34/EU.
4. Artikel 10(i) og 10(j) I Forordningen (EU) 2023/1115.
5. Supply Chain Mapping
6. Miljø, Sociale Forhold og Ledelse.
7. Bemærk, at EU-Kommissionens FAQ om Forordningen, offentliggjort 28. juni 2023, fastslår, at "fraværet af et matrikelregister eller en formel titel bør ikke forhindre udpegningen af jord, der de facto bruges som en jordlod" (spørgsmål 7), og at "landmænd kan indsamle geolokaliseringen af deres jordlodder [...] uanset fraværet af et matrikelregister eller manglen på ID'er eller titler over deres jord. Der kræves ingen personlige oplysninger fra landmændene (medmindre de er direkte leverandører til operatørerne eller operatørerne selv). Geolokaliseringen af den jord, de dyrker, er tilstrækkelig" (spørgsmål 8).
8. EU-Kommissionens FAQ, spørgsmål 12.
9.   Idem.
10. 10.    For at lette denne proces er Preferred by Nature i øjeblikket ved at udvikle en protokol til overførsel af geolokaliseringsdata under Forest Data Partnership gennem FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO). 
11. EU-Kommissionens FAQ, spørgsmål 12.
12. 12.    For træprodukter har FSC gjort dette til et krav, men kun efter anmodning fra certificerede købere downstream. Krav 6.1.b i FSC's Chain of Custody-certificeringsstandard FSC-STD-40-004 V3-0: "Organisationen skal sikre, at dens FSC-certificerede produkter er i overensstemmelse med al gældende lovgivning om lovlighed af tømmer. Som minimum skal organisationen [...] efter anmodning indsamle og levere oplysninger om arter (almindeligt og videnskabeligt navn) og fældningsland (eller mere specifikke lokaliseringsoplysninger, hvis det kræves af lovgivningen) til direkte kunder og/eller FSC-certificerede organisationer længere nede i forsyningskæden, der har brug for disse oplysninger for at overholde lovgivningen om lovlighed af træ. Hvordan og hvor ofte disse oplysninger skal gives, kan aftales mellem organisationen og rekvirenten”.
13. 13.    En IP-model (Identity Preserved) "sikrer, at certificerede produkter fra et certificeret sted holdes adskilt fra andre kilder. Hvis den anvendes gennem hele forsyningskæden, kan certificerede produkter spores entydigt gennem produktionsprocessen fra et produktionssted og et parti (indehaveren af bæredygtighedscertifikatet) til det sidste punkt, hvor et produkt omdannes eller mærkes (eller hvor et claim anvendes). I denne model kan det certificerede materiale ikke fysisk blandes med andet certificeret eller ikke-certificeret materiale af samme råvare eller ingrediens. Materiale fra forskellige certificerede kilder kan ikke blandes fysisk og skal dokumenteres i overensstemmelse hermed". ISEAL Chain of Custody-modeller og definitioner, version 1.0, september 2016.
14. 14.    I nogle massebalancesystemer tildeles separate kontroller til det ikke-certificerede produkt, der blandes eller har mængder, der er afstemt med certificerede produkter. Det er tilfældet for FSC, hvor blandet træ skal vurderes via due diligence, så det ikke kommer fra fem typer uacceptable kilder (FSC-STD-40-005).
15. 15.    Flere certificeringsordninger tillader en lille procentdel af ikke-certificeret materiale i deres segregerede blanding, for eksempel: maksimalt 10% for Rainforest Alliance (kakao, kaffe), maksimalt 5% for RSPO (palmeolie).
16. Sammenfattende referat af det 16. møde i 'Multi-Stakeholder Platform on Protecting and Restoring the World's Forests', 8. juni 2023, første session. Bemærk, at dette ikke er bindende erklæringer, og at de kan udvikle sig, før EUDR-kravene træder i kraft.

 _________________________________________________________________________________________________________________________________

The European Commission (donor) is not responsible for any claims or views presented in this material. The European Commission's support for the production of this publication does not constitute endorsement of the contents which reflect the views only of the authors, and the Commission cannot be held responsible for any use which may be made of information contained therein.