Styrkelse af indonesiske risfarmere med bæredygtige praksisser for forbedring af levebrød
Globalt set er 20 millioner hektar rismarker er udsat for oversvømmelser; andre 20 millioner hektar er udsat for tørke. Risdyrkning bruger 40% af verdens ferskvand.
Rice is the staple food for more than half of the world’s population. Over in Indonesia, rice is one of the most important agricultural crops. Nearly 60% of the country’s total rice production comes from Java alone. However, producing this popular food comes with a high price for the climate and environment.
The challenge
Rice cultivation releases greenhouse gas emissions and rice straws are traditionally burned in paddy fields post-harvest, creating extreme air pollution. Aside that, rice production uses a large amount of fresh water and inappropriate practices involving chemical inputs that damage the soil and water, as well as the health of farmers.
It is estimated growing rice uses between 30-40% of the world’s irrigation water. Farmers in Java typically use an irrigated lowland production system which takes, on average, more than 1,400 litres of water to produce just 1kg of rice.
This massive water use reduces freshwater availability for human consumption, aquatic ecosystems and other uses, contributing to increasing frequency and severity of water conflicts.
Rice producers are already now amongst the most vulnerable for the impact of climate change: drought, floods, high temperatures and raising sea levels are direct threats to their livelihoods.
In addition, an unfortunate cycle exists where increased chemical use to maintain crop yield leads to higher production costs, thus resulting in rice production being less attractive to farmers, and a growing number of farmers are choosing to leave agriculture to move to urban areas.
As rice remains a low-priced crop, producers in Central Java lack incentive to adopt more sustainable practices, compounding environmental stresses and often trapping producers in poverty.
Ris er en basisfødevare for mere end halvdelen af verdens befolkning. I Indonesien er ris en af de vigtigste landbrugsafgrøder. Næsten 60% af verdens samlede risproduktion kommer fra Java. Produktionen af denne populære fødevare har dog en høj pris for klimaet og miljøet.
Problemet
Risdyrkning frigiver drivhusgasemissioner, og rishalmen brændes traditionelt på rismarkerne efter høst, hvilket skaber ekstrem luftforurening. Desuden bruger risproduktion en stor mængde ferskvand og uhensigtsmæssige metoder involverende kemiske inputs, der skader jorden og vandet samt farmernes sundhed.
Det anslås, at risdyrkning bruger mellem 30-40% af verdens vandingsvand. Farmerne på Java anvender typisk et kunstigt vandet lavlandssystem, hvor der - i gennemsnit - bruges mere end 1400 liter vand til at producere blot 1kg ris.
Dette massive vandforbrug reducerer tilgængelighed af ferskvand til menneskeligt brug, vandlevende økosystemer og andre anvendelser, hvilket bidrager til den stigende hyppighed og alvorlighed af vandkonflikter.
Risproducenterne er allerede nu blandt de mest sårbare over for virkningerne af klimaændringerne: Tørke, oversvømmelser, høje temperaturer og stigende vandstand i havene er direkte trusler mod deres levebrød.
Desuden er der en uheldig cyklus, hvor øget brug af kemikalier for at opretholde udbyttet af afgrøderne fører til højere produktionsomkostninger, hvilket resulterer i, at risproduktionen bliver mindre attraktiv for farmerne, og et stigende antal farmere vælger at forlade landbruget for at flytte til byområderne.
Da ris fortsat er en lavprisafgrøde, mangler producenterne i Centraljava incitamenter til at indføre mere bæredygtige metoder, hvilket forværrer miljøbelastningen og ofte fastholdes producenterne i fattigdom.
Løsningen
Ved at give småfarmere adgang til praktisk information for at hjælpe dem med at forstå og implementere bæredygtige metoder, der passer bedst til deres situation, kan ris dyrkes mere effektivt. Det betyder, at man kan reducere unødvendig brug af vand, landbrugskemikalier og andre inputs. Samtidig vil disse farmere også blive i stand til at forstå, hvordan disse metoder direkte kan være til gavn for deres levebrød.
På denne måde stræber vi efter at opbygge et fællesskab, hvor disse personer vil blive i stand til at udnytte deres kapacitet og ressourcer til at opfylde deres behov i de kommende år. Dette gælder produktion af frø og gødning, besiddelse af møller, og indsamling af strå som merværdiforanstaltning.
Som følge heraf kan farmerne på Java producere til lavere omkostninger, øge nettoindkomsten, beskytte deres sundhed, og samtidig reducere risdyrkningens miljømæssige fodaftryk. Vores mål er at udvikle en iværksætterånd blandt disse bønder, så de bliver i stand til at udarbejde forretningsplaner for bæredygtig produktion.
At se er at tro
Dette projekt, der gennemføres i partnerskab med Rikolto og er finansieret af CISU/DANIDA, er det første af et trefaset program, der i sidste ende har til formål at fremme bæredygtig risproduktion i Indonesien. I denne første fase (april 2021 – marts 2022) vil vi fokusere på tre distrikter i Centraljava: Bovolali, Klaten og Sragen. Der oprettes et demonstrationsareal i hvert af disse distrikter, hvor landmændene selv kan se, hvad der kan opnås ved hjælp af metoderne med reducerede input.
Denne fase kaldes også “Bevidsthedsfasen”, hvor vi vil række ud til landmænd i disse distrikter for at introducere Modellen for Bæredygtig Risdyrkning. I alt vil 30 farmere i hver af de tre distrikter blive uddannet i metoderne, og hver af disse grupper vil træne yderligere 70 farmere, hvormed der i alt vil blive uddannet 300 farmere over de tre distrikter. Derudover vil der blive udviklet korte informationsvideoer, som vil blive delt med de pågældende farmere.
I denne Bevidsthedsfase vil projektgruppen arrangere møder med lokale myndigheder med henblik på en konceptuel introduktion. For at øge deres anerkendelse af bæredygtige risdyrkningsmodeller, vil projektet øge bevidstheden gennem undervisningsmaterialer, som også er målrettet disse farmere.
De vigtigste udfordringer, som dette projekt søger at løse:
- • Manglende bevidsthed og teknisk viden om anvendelse af bæredygtige risdyrkningsmetoder
• Overvindelse af traditionelle risdyrkningsmetoder, der er baseret på kemiske inputs
• Sikring af optimale inputs og produktionsomkostninger for at støtte farmernes levebrød
• Demonstration af, at risdyrkning kan give et godt levebrød
I støbeskeen
Efter den vellykkede afslutning af første fase, vil projektet gå videre til anden fase, som omfatter udviklingen af en farmervenlig mobilapplikation, der skal gøre det lettere at registrere landbrugsaktiviteter. Denne applikation vil blive understøttet af en simpel videnskabelig indikator, der skal hjælpe dem med at måle deres præstationer i forhold til standarderne for bæredygtig risdyrkning.
Tredje fase vil blive udvidet til at omfatte finpudsede metoder og en bredere implementering med flere grupper af farmere i regionen.
Vi søger også at udvikle et praksisfællesskab bestående af enten farmere, private virksomheder eller akademiske fagfolk, som er interesserede i dette program. Disse personer vil være involveret i at dele viden og erfaringer og samtidig sprede budskabet til andre, der er relevante for programmet.
På denne måde håber vi at kunne tilskynde til aktiv deltagelse og sikre programmets kontinuitet på lang sigt.
Together we are stronger
Innovation Alliance for Training Programmes for Deforestation-Free Supply Chains in Europe (EMM...
Deforestation is the primarily result of the expansion of agricultural land for forest risk commodities (FRCs) such as cattle, woo...
Styrkelse af indonesiske risfarmere med bæredygtige praksisser for forbedring af levebrød
Globalt set er 20 millioner hektar rismarker er udsat for oversvømmelser; andre 20 millioner hektar er udsat for tørke. Risdyrknin...
Styrkelse af indonesiske risfarmere med bæredygtige praksisser for forbedring af levebrød
Globalt set er 20 millioner hektar rismarker er udsat for oversvømmelser; andre 20 millioner hektar er udsat for tørke. Risdyrknin...