Når træer bliver til fibre: Hvordan kan vi lave tøj uden at opbruge verdens skove?

I 2020 havde den globale tekstil- og beklædningsindustri en værdi på over 1,5 billioner dollars og et forbrug af 109 millioner tons fibre. Mere end 300 millioner mennesker verden over arbejder i denne industri, især i udviklingslande som Bangladesh, Brasilien, Kina, Indien, Pakistan, Indien og Tyrkiet.

Quantis anslår, at tekstilproduktionen tegner sig for ca. 1,2 milliarder. ton årlige drivhusgasemissioner, hvilket gør den til den næstmest forurenende industri efter olieindustrien. 

Canopy anslår, at der årligt fældes 3,2 milliarder træer til papiremballage og tekstiler som rayon og viskose. Mange af disse træer stammer fra uerstattelige, gamle og truede skove på jorden, som er i fare for at blive fældet. Det er dog muligt at se moderigtig ud uden at have en negativ indvirkning på miljøet.

Fra skove til garderobeskabe

Klassifikationen af tekstilfibre omfatter hovedsagelig to kategorier: 1) naturfibre som f.eks. grøntsager, bomuld, jute, silke, hør og mange flere; 2) de kunstige fibre, der omfatter cellulose- og ikke-celluloseholdige polymerer, protein, gummi og derivater af fossile brændstoffer som f.eks. polyester. 

MMCF’er stammer oftest fra opløst træmasse (cellulose) fra løvtræer. Hvis de stammer fra bæredygtige kilder, giver materialer fremstillet af disse fibre en række forskellige materialemuligheder. MMCF’er kan endda kombineres med andre ansvarligt producerede naturfibre som f.eks. bomuld, viskose, modal og lyocell, som alle også er populære eksempler på MMCF’er.

MMCF’er er ikke kun fremstillet af en vedvarende kilde, men fibrene kan også genbruges og genanvendes. Det er spændende, fordi det har potentiale til drastisk at reducere behovet for nyindkøb af nye fibre. Der findes to metoder til genanvendelse af MMCF’er. Den første metode, mekanisk genanvendelse, er den ældre og mere almindelige proces. Ulempen ved denne proces er, at den nedbryder fibrene, og de vil i sidste ende nå slutningen af deres livscyklus og forlade forsyningskæden som affald. 

Den anden proces, kemisk genanvendelse, er en nyere teknologi, der gør det muligt at nedbryde og genanvende fibrene uden at ødelægge deres integritet. Dette gør det muligt at genbruge de samme fibre ubegrænset, hvilket eliminerer affald og mindsker behovet for nye fibre. Mange brands ser nu MMCF’er som et bæredygtigt tekstilalternativ, som Textile Exchange har rapporteret.

Produktionen af natur- og kunstfibre skaber flere negative miljøpåvirkninger, f.eks. kræver bomuld meget vand og mange pesticider under dyrkningen, hvilket bidrager til udledning af giftige stoffer, der skader både menneskers sundhed og økosystemet. Syntetiske fibre er tvivlsomme på grund af deres (for det meste) fossile oprindelse og udledningen af mikrofibre, som er den mest udledte mikroplast, der findes i miljøet. 

På den anden side stammer MMCF’er for det meste fra opløst træmasse (cellulose) fra træer. De har potentiale til at være et mere bæredygtigt valg, da de er vedvarende i naturen. Viskose, modal, lyocell osv. er nogle eksempler på MMCF’er og er et mere bæredygtigt tekstilalternativ, som mange mærker bruger i deres bestræbelser på at være mere miljøvenlige, som Textile Exchange rapporterer. 

Vigtige udfordringer i forbindelse med produktion af cellulosefibre

MMCF’er er den hurtigst voksende del af den globale fiberproduktion, og også 50% af dem stammer fra ikke-certificerede skove. Ifølge Fashion for Good-rapporten  udgør MMCF’er den tredjestørste del af den globale fiberproduktion efter polyester og bomuld. Produktionen af MMCF’er er fordoblet i løbet af de sidste 30 år, og den nuværende tendens tyder på, den fortsat vil vokse i løbet af de kommende år. Dette truer imidlertid alle skove, herunder værdifulde gamle og truede områder, og gør dem sårbare over for skovrydning og ulovlig skovhugst. Desuden kan omdannelsen af træ til papirmasse og af papirmasse til fibre og være en meget forurenende proces.

Ifølge rapporten Coming Full Circle: Innovating Towards Sustainable Man-Made Cellulosic Fibres er der flere problemer, som kan inddeles i tre hovedområder: Rapporten angiver, at når der ikke anvendes bæredygtig skovbrugspraksis, bidrager udvindingen af råmaterialer til den fortsatte skovhugst og ødelæggelse af skovene, hvilket er særlig vigtigt for gamle og truede skove samt for oprindelige folks traditionelle territorier.

Så længe der anvendes nye materialer til fremstilling af tøj, vil en betydelig procentdel af tekstilaffaldet ikke blive genanvendt til nye tekstilfibre, men i stedet blive deponeret eller brændt på lossepladser. 

Der anvendes farlige kemikalier i produktionen af størstedelen af MMCF’er, som, hvis de ikke håndteres korrekt ved hjælp af avanceret teknologi, kan skade de ansatte og forurene de nærliggende økosystemer. 

I dag er MMCF’er som viskose, lyocell og modal fremstillet af naturlige materialer i modebranchen et levedygtigt og bæredygtigt alternativ til skadelige syntetiske fibre. Et af industriens krav er naturligvis, at hverken den træmasse, der anvendes til fremstilling af fibrene, eller forarbejdnings- eller efterbehandlingsprocesserne involverer farlige kemikalier eller træ fra skove i fare for skovhugst eller afskovning. 

Det er imidlertid blevet en topprioritet at øge industriens kapacitet til at styre forsyningskæderne og produktionen af MMCF’er mere effektivt og bæredygtigt. Det er meget vigtigt at forbedre indkøbspraksis for at beskytte vores miljø, biodiversitet og livskvaliteten for fremtidige generationer.
        

Ansvarlige fiberindkøb  

For at udnytte de potentielle fordele, som en global produktion kan have for mennesker og miljø, er det vigtigt at sikre, at tekstilindustrien kun anvender MMCF’er, der stammer fra velforvaltede skove, som overholder alle gældende arbejds- og menneskerettighedslove.

Brands og detailhandlere i modebranchen kan spille en vigtig rolle i forbindelse med at fremme udviklingen af bæredygtige forsyningskæder og øge efterspørgslen efter produkter med ansvarlig oprindelse. Dette skaber muligheder for dem til at udvikle mere bæredygtige forretningsmodeller, der kan bidrage til at reducere de negative miljømæssige og sociale virkninger.

Canopy, en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for at beskytte verdens gamle og truede skove, har vist sin indsats i denne retning. Organisationen har lanceret CanopyStyle-initiativet for at samle støtte fra branchens største aktører til at stoppe indkøb af viskosefibre fra verdens gamle og truede skove. Mere end 500 brands er gået sammen om at levere meget nødvendige løsninger for at redde vores Gamle og Truede Skove.

Preferred by Nature er fortaler for det samme, og arbejder som verifikator for CanopyStyle-Initiativet. I denne rolle foretager vi vurderinger af risiciene for at købe MMCF’er fra verdens Gamle og Truede Skove og andre kontroversielle kilder. 

Preferred by Nature anvender CanopyStyle Audit Guidelines and Verification Framework. Framework’en fokuserer på MMCF-producenter med henblik på at dokumentere og håndtere potentielle sociale, miljømæssige og omdømmemæssige risici i deres forsyningskæde i forbindelse med indkøb af skov- og træmasse. Evalueringen skal bekræfte, om forsyningskæden er gennemsigtig og sporbar, hvilket er vigtige skridt i retning af at gøre tekstilindustrien mere bæredygtig.

“Hos Preferred by Nature arbejder vi som CanopyStyle-Verifikator med at identificere risikoen for, at indkøb stammer fra Gamle og Truede Skove og andre kontroversielle kilder. Vores tekniske team leverer direkte tjenester til virksomheder baseret på Sustainability Framework'en, der støtter virksomheder af alle størrelser i at indføre bæredygtige forretningsmetoder og opfylde kravene til overholdelse af lovgivningen”, siger Xinxin Zhang, Regional Director, Østasien, hos Preferred by Nature.

Preferred by Nature har til dato gennemført adskillige CanopyStyle-Verifikationsaudits for verdens største MMCF-producenter.