Skip to main content
system_breadcrumb_block
system_main_block

Hvad Brexit betyder for handel med træ og træprodukter

By swh@nepcon.org

Preferred by Nature har lanceret en guide til aktører til at forstå indvirkningen på handel med træ og træprodukter, når Storbritannien forlader EU.

Beslutningen om at forlade EU har vidtrækkende konsekvenser for industrier i hele Storbritannien og EU, herunder virksomheder, der arbejder med træ og træprodukter. Preferred by Nature har udarbejdet en guide, der hjælper importører af træ på begge sider af Den Engelske Kanal med at navigere i Brexit og konsekvenserne for den europæiske tømmerforordning (EUTR).

For mange EU-lande forbliver Storbritannien sandsynligvis fortsat en vigtig handelspartner, efter at Brexit træder i kraft formelt. En reguleringsramme som EUTR gælder dog ikke længere for importører af træ og træprodukter med base i England, Skotland og Wales.

I øjeblikket er kun omkring 12 procent - omkring 1,23 millioner kubikmeter - af den årlige britiske træimport fra lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EEA) og underlagt due diligence-krav under EUTR, ifølge Timber Trade Foundation (TTF). Mens Storbritannien stadig er med EU's indre marked, er de resterende 88 procent fritaget for due diligence-krav. Dette er dog på vej til at ændre sig, da import til Storbritannien nu vil være underlagt due diligence i henhold til United Kingdom Timber Regulation (UKTR), siger Sarah Hickman, der er vicedirektør inden for skræddersyede ydelser i Preferred by Nature.

”Virksomheder med base i Storbritannien bliver nødt til at gennemføre due diligence på en langt større andel af dets import af træ og træprodukter efter 31. december 2020, da de også er forpligtet til at foretage due diligence på træ importeret fra EU-lande,” siger Sarah Hickman.

Den nye situation vil også skabe nogle fordele for importører i Storbritannien ifølge lovlighedseksperten:

”Under EUTR er det kun den operatør [importør], der først markedsfører et træprodukt på EU-markedet, der skal anvende et due diligence-system (DDS) i den specifikke forsyningskæde. Desværre har dette skabt en bagdør til ulovlig træimport via EU-lande med svage eller ingen kontrolmekanismer på plads. Virksomheder i Storbritannien behøver ikke længere frygte risikoen for, at ulovligt træ ender i deres forsyning via disse bagdøre, da de nu skal foretage due diligence på alle produkter, der importeres fra EU i overensstemmelse med UKTR”, siger Sarah Hickman.

Virksomheder i Nordirland vil stadig blive underlagt EUTR, men forhandlingerne er i gang, og det kan hurtigt ændre sig.

Potentielle konsekvenser for EU-baserede virksomheder 

For virksomheder med base i EU vil Storbritannien ikke længere være en del af EU's indre marked. Dette betyder, at ethvert træ og træprodukter, der kommer fra England, Skotland eller Wales, er underlagt EUTR's krav til due diligence.

”Ændringerne vil kræve, at virksomheder i både EU og Storbritannien gennemgår deres lager for at identificere produkter, der potentielt kan være underlagt due diligence-krav, og i Storbritanniens tilfælde, af de nye vilkår for UKTR,” siger Sarah Hickman.

 

Brexit guide

Du kan finde guiden her

Preferred by Nature leverer en række ressourcer til at hjælpe virksomheder med at udføre risikoanalyse og etablere deres egne due diligence-systemer (DDS). For mere råd og vejledning, besøg vores Sourcing Hub

Have a question? Contact us.

David Hadley
Regulatory Impact Programme Director
Rosie Sibley
Senior Sustainability Specialist
views_block:image_gallery_on_news-block_1
views_block:keep_discovering_more_similar_content-block_1
block_content:87eac28e-8426-4617-ad2c-3140dfa65aae
field_block:block_content:basic:body

Hold dig opdateret. Tilmeld dig vores nyhedsbrev

block_content:94b41a32-a90c-4997-a533-ad66f6283cff
field_block:block_content:basic:body