“Forbrugsmønstrene for ris ændrer sig”: Et interview med Catur Utami Dewi

Catur Utami Dewi er Direktør for Rikolto. Global Rice Programme. Hendes belgiske nonprofitorganisation er et institutionelt medlem af  Sustainable Rice Platform (SRP), som arbejder med bæredygtige fødevaresystemer i 17 lande. Hun fører tilsyn med deres risprogrammer i 8 lande i Asien og Afrika.

Tidligere var hun som Rikolto’s Regionale Direktør i Indonesien ansvarlig for organisationen og dens programmer for bæredygtig og kvalitetssikret ris, kakao, kaffe, kanel og Food Smart Cities i Indonesien. Dewi er også bestyrelsesmedlem i Preferred by Nature og bestyrelsesmedlem i SRP, som hun repræsenterer i ECOWAS Rice Observatory. 

Vi talte med Dewi for at få mere at vide om den globale risindustris tendenser, udfordringer og potentielle løsninger og se nærmere på de områder, hvor rissektoren har mangler, og hvordan man kan lukke disse huller for at gøre rissektoren bæredygtig.

Hvorfor er ris efter din mening en så vigtig vare? 

Ud fra et økonomisk og ernæringsmæssigt synspunkt er ris, der dyrkes i mere end 100 lande, en vigtig global råvare. Uanset om det er en indtægtskilde eller en basisfødevare, spiller ris en vigtig rolle i milliarder af menneskers liv. Globalt set blev der konsumeret ca. 500 mio. tons ris i 2020/21. Mere end 16% af verdensbefolkningens kalorieindtag kommer fra ris, kun majs leverer mere. 3,4 mia. mennesker har ris som deres basisfødevare, og dette tal forventes at stige med 25% frem til 2050. Rissektoren giver mere end 20% af verdens befolkning et levebrød.

Desuden er ris både et offer for og en bidragsyder til klimaforandringerne. I hver vækstsæson er afgrøderne udsat for tørke, oversvømmelser, saltvandsindtrængning, ugunstige temperaturer osv., hvilket påvirker de små risbønders levebrød. På den anden side udleder risproduktionen 4 kg CO2-e og kræver 1.400 liter vand for hvert produceret kg. 

Hvad er de aktuelle tendenser i rissektoren på globalt plan? 

Agroøkologi, bæredygtige fødevaresystemer og en bæredygtig rissektor tiltrækker sig mere opmærksomhed. Landene begynder at inddrage deres landbrugssektor, nogle af dem specifikt ris, i deres strategier til at reducere emissioner og virkningerne af klimaforandringerne for at nå de nationalt fastsatte bidragsmål i henhold til Parisaftalen. 

Forbrugsmønstrene for ris er ved at ændre sig. I lande som Indonesien, Vietnam og Japan, hvor ris traditionelt er en daglig basisfødevare, er folk f.eks. i færd med at diversificere deres kost og fødevarepræferencer. Derfor falder det gennemsnitlige risforbrug pr. indbygger. 

I Afrika er forbruget af ris på den anden side stigende. Det er blevet tilgængeligt og overkommeligt, og det er meget lettere at tilberede ris i køkkenet end de traditionelle basisfødevarer og sparer tid. F.eks. blev ris tidligere kun spist ved særlige lejligheder i vores partnerland Senegal, men indgår nu i den almindelige kost. Generelt stiger efterspørgslen efter ris i takt med den voksende verdensbefolkning. 

Hvad er efter din mening de vigtigste udfordringer, som rissektoren står over for, og hvordan kan vi tackle dem? 

For at imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel efter ris uden at forringe risens kvalitet eller skabe en alt for stor økologisk byrde er det afgørende at omdanne rissektoren til større bæredygtighed for at kunne levere billige og sikre fødevarer til forbrugerne, skabe anstændige job og indtægter for småbønder, herunder kvinder og unge, og mindske miljøpåvirkningerne. 

Med hensyn til arbejdskraft som produktionsfaktor er det et alvorligt problem, at størstedelen af landbrugerne er over 50 år gamle. For at få den nødvendige mængde arbejdskraft til rådighed, er vi derfor nødt til at finde måder at gøre risdyrkning og risbranchen mere attraktiv for både mænd og kvinder og især for unge. Kvaliteten af arbejdskraften (den menneskelige kapital) i rissektoren skal også forbedres. 

For at mindske den betydelige videnkløft skal landbrugerne derfor have adgang til uddannelse og udvikling af færdigheder, forbedring af viden, indførelse af innovative landbrugsmetoder og anvendelse af passende teknologi. Forbedrede produktionsmetoder ledsaget af adgang til kvalitetsinput vil bidrage til at øge produktionen, reducere omkostningerne og forbedre bedriftens modstandsdygtighed. Et af de vigtige områder, der skal indgå i uddannelsen af landbrugerne, er, hvordan de kan tilpasse sig klimaforandringerne. 

Mekanisering kan forbedre produktionsprocesserne, mindske sliddet og gøre arbejdet mere attraktivt og effektivt. Det er vigtigt at tilføre ny og forbedre den eksisterende fysiske kapital som værktøj og maskiner. Investeringer til forbedring af produktionen kræver imidlertid tilstrækkelig adgang til finansiering. Mange institutioner, både offentlige og private, er klar over dette og søger måder at støtte små landbrugere, især kvinder, med at få adgang til midler og tilbyde landbrugsforsikringsordninger med henblik på risikoreduktion. 

Et andet vigtigt element i vores koncept er at arbejde for at fremme de offentlige og private aktørers politikker og programmer til fremme af bæredygtig ris. Med denne tilgang kan vi påvise succes og overbevise andre aktører om, at de skal følge trop og tilpasse og skræddersy den til deres situation og kontekst.

Ris har en stor gruppe af forbrugere i antal. Hvilken rolle kan forbrugerne spille for at bidrage til at gøre ris mere bæredygtigt?   

Ud over præferencerne for sunde fødevarer bliver flere og flere forbrugere opmærksomme på agroøkologiske spørgsmål. De kræver, at udformningen og forvaltningen af vores fødevaresystemer skal balancere brugen af naturressourcer og miljøbeskyttelse med behovene for produktion, økonomisk levedygtighed, fødevaresikkerhed og alle menneskers sociale velfærd. 

Forbrugeruddannelse kan fremme denne proces. Hvis de er informeret om produktionsprocesserne for ris, vil de ideelt set kunne kræve ris, der er dyrket på en sund, miljømæssig og socialt ansvarlig måde og sikre et bæredygtigt forbrug af ris. Rismøllerier, grossister, forhandlere og industrien kan alle spille en vigtig rolle her ved at nå ud til risforbrugerne, styrke deres bidrag og sikre risindustriens bæredygtighed. Desuden bør den private og den offentlige sektor arbejde hånd i hånd. 

Denne ændring af forbrugsadfærden vil højst sandsynligt begynde i stadig mere velstående samfund, hvor folk er villige og i stand til at betale en rimelig pris for fødevarer.

Hvordan kan vi opnå bæredygtighed i rissektoren, efterhånden som vi bevæger os fremad? 

Ris bidrager i stor stil til drivhusgasemissioner. Som nævnt omfatter de samlede drivhusgasemissioner fra produktionen af et kilo ris fire kilo CO2-e. I betragtning af dette omfang er der behov for indgreb for at reducere denne mængde. Udnyttelse af affaldsprodukter fra driften, f.eks. halm, og hvordan man bruger det på en måde, der forhindrer afbrænding, kan bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne og fremme en cirkulær økonomi. Dette kan gøres ved at forbedre forvaltningspraksis i risværdikæden, hvilket omfatter produktion, forarbejdning, transport og andre områder. 

Hvis landbrugerne producerer ris på en retfærdig måde for at dække den stigende efterspørgsel med færre skadelige virkninger på miljøet, kan der opnås bæredygtighed i rissektoren. Dette bør også være til gavn for landbrugere og risproducenter. Bæredygtighed i rissektoren bør gøre den mere attraktiv for landbrugerne, ikke mindre attraktiv. Dette omfatter især landbrugernes indkomst. 

Så hvilke fordele ville landbrugerne få, hvis de indfører bæredygtige landbrugsmetoder? 

For at øge profitten (ved konstante priser), skal man enten producer mere med sine inputs, eller producere samme mængde med færre inputs. Dette betyder, at man reducerer produktionsomkostningerne. I begge tilfælde er forbedrede produktionsprocesser det afgørende. Derudover kan f.eks. midlertidige subsidier anvendes som incitamenter. Gode landbrugspraksisser, der følger Sustainable Rice Platform (SRP) standarden, kan øge landbrugernes indkomst med 10-20%, hovedsageligt ved at reducere produktionsomkostningerne. Når produktionsniveauet er lavt, kan en højere indkomst imidlertid komme fra en øget produktivitet. Landbrugerne vil også drage fordel af mindre udsættelse for overflødige kemiske inputs. Derudover kan de få gavn af sundere ris fra deres bedrift til eget forbrug. 

Hvilken anbefaling vil du give Preferred by Nature til at få indflydelse i rissektoren?

Preferred by Nature har fokus på at sikre bæredygtighed i de brancher, som virksomheden er aktiv i. De har den viden, ekspertise og erfaring, der skal til for at bidrage væsentligt til at imødegå udfordringerne i risindustrien.

For at skabe en reel effekt bør Preferred by Nature arbejde sammen med andre interessenter, organisationer, regeringer og institutioner. Der er behov for samarbejde, netværkssamarbejde og politisk fortalervirksomhed for at skabe bæredygtighed i rissektoren. Rikolto’s Global Rice Programme er glad for at samarbejde med Preferred by Nature, hvor det giver mening og er til gavn for rissektoren. 

Ansvarsfraskrivelse: Forfatterens synspunkter, der kommer til udtryk her, er personlige og afspejler ikke Preferred by Nature’s synspunkter.