Skip to main content
system_breadcrumb_block
system_main_block

Preferred by Nature præsenterer en ny version af standarden for bæredygtige rejser

By Pernille Hvid Pedersen

Bæredygtighed er et vigtigt kendetegn for rejsebranchen. Turismevirksomhederne har brug for et godt sæt vejledende principper, der kan være med til at sikre bevidste rejsendes tillid. Efter at have været anvendt til at evaluere turismeaktiviteter i de sidste 10 år er turismestandarden nu blevet opdateret af Preferred by Nature og er underlagt en åben offentlig høring indtil den 20. juli.

Den nye standard for bæredygtige rejseaktiviteter bygger på en turismestandard, der er blevet anerkendt af Global Tourism Council (GSTC). Standarden støtter turismeorganisationer i at forvalte deres driftssystem på en ansvarlig måde og hjælper dem med at opfylde deres forpligtelser til at beskytte og bevare biodiversiteten og kulturarven og forbedre lokalsamfundenes velfærd.

Standarden er opdelt i fire principper, der er designet til at vurdere enhver turismeorganisations præstation med hensyn til forretningsmæssig, sociokulturel, miljømæssig og klimatisk praksis. Denne struktur er tilpasset Preferred by Nature’s  Sustainability Framework, som er vores definition af bæredygtighed, der sætter barren for bæredygtige aktiviteter på tværs af sektorer og bruges som grundlag for at udvikle sektorspecifikke tilpassede standarder for virksomheder, er er seriøst engageret i bæredygtig forretningspraksis. 

“Vi ser, at rejsetankegangen ændrer sig, især efter pandemien. Bæredygtige rejser er mere end nogensinde før på vej frem. Rejsende bliver mere bevidste med deres valg, når det gælder turismeydelser. Med denne opdatering indfører vi et nyt princip med fokus på klimapåvirkninger for at hæve barren for bæredygtighed inden for rejsesektoren”, siger Saúl Blanco Sosa, Direktør for Programmet for Bæredygtige Rejser hos Preferred by Nature.

Preferred by Nature anvender en gennemsigtig og multiinteressentbaseret tilgang til at opretholde den højeste grad af konsensus blandt interessenterne for at sikre udvikling af rammer og procedurer af høj kvalitet. Derfor er vi glade for dine konstruktive kommentarer, tekniske gennemgange, anbefalinger og rettelser.

 

>> Klik på linkene for at downloade det fulde indhold af Preferred by Nature’s Standard for Bæredygtige Rejseaktiviteter:

  • Preferred by Nature Standard for Sustainable Travel Activities (V0.9) (ENG | SPA)
  • System Requirements for Sustainable Tourism Certification (V0.9) (ENG)
     

 

Del din feedback!

Du kan sende dine kommentarer til Standarden via e-mail til Saúl Blanco Sosa på sblanco@preferredbynature.org.

Høringsperiode: 20. maj - 20. juli 2022

 

Deltag i vores webinar for at få mere at vide

Vi vil præsentere den seneste version af Standarden og besvare spørgsmål direkte på vores webinar, der finder sted på disse datoer: 

For engelsktalende: 9. juni kl. 10.00 (US Eastern Time) - se optagelsen her

For spansktalende: 23. juni 2022 kl. 9.00 (Central Mexico, Peru, Bogota, Quito Time) – klik her for at tilmelde dig.

 

Hvis du gerne vil vide mere om vores Program for Bæredygtige Rejser, kan du klikke her.

 

Preferred by Nature bestræber sig på at følge ISEAL kravene for udvikling af standarder så vidt det er muligt i dette arbejde, og vil følge Preferred by Nature's Procedure for Udvikling og Revision af Standarder.

ISEAL (International Social and Environmental Labelling Alliance) er en global sammenslutning for sociale og miljømæssige certificerings- og mærkningsrammer. ISEAL samarbejder med etablerede og nye frivillige systemer og udvikler retningslinjer for at styrke deres effektivitet og virkning. 

For more information, please contact:

Saúl Blanco Sosa
Director, Sustainable Travel Programme
Travel Lead
views_block:image_gallery_on_news-block_1
views_block:keep_discovering_more_similar_content-block_1
block_content:87eac28e-8426-4617-ad2c-3140dfa65aae
field_block:block_content:basic:body

Hold dig opdateret. Tilmeld dig vores nyhedsbrev

block_content:94b41a32-a90c-4997-a533-ad66f6283cff
field_block:block_content:basic:body