Bucket-listen for bæredygtig rejseplanlægning: Fem vigtige ting, du bør vide noget om
Planlægger du en ferie med en positiv indvirkning på vores liv såvel som på miljøet? Har du nogensinde tænkt over, hvordan vi rejser, hvor grøn en destination er, og hvem vi giver vores penge til? Og vigtigst af alt, skaber vi nogen skadelig indvirkning på destinationen, dens miljø, samfund eller dyreliv?
I nutidens hektiske verden har vi ofte ikke meget tid til at slappe af eller hygge os, og vi ønsker at få mere ud af den tid, vi har. Vi planlægger ofte en lang ferie, besøger flere destinationer på samme tid og har et overforbrug af ubetydelige aktiviteter på ferien på grund af tidspres som følge af hektiske skemaer og andre forpligtelser. Nogle gange er vi ikke klar over, at vi på den måde stresser os selv, andre og miljøet unødigt meget.
For at få en meningsfuld, afslappende og fornøjelig ferie skal vi planlægge vores ferie med bæredygtighed i tankerne – og sikre, at rejsen er fornøjelig og fuld af muligheder for at lære og vokse.
Bæredygtig rejseplanlægning er helt klart afgørende for at minimere de negative virkninger af klimaforandringerne og overskydende kulstofemissioner. Det er nu nødvendigt, at den enkelte rejser med forsigtighed og ansvarlighed. Her er nogle simple forslag, der kan hjælpe dig med at blive en mere ansvarlig rejsende.
Rejs med et formal: Vær opmærksom, når du planlægger din ferie.
Når du planlægger en ferie, bør du undgå de sædvanlige måder at rejse på, hvor man besøger områder eller populære steder, der tiltrækker flere turister. Udforsk et sted, der ikke er særlig populært, eller en offbeat destination for at undgå menneskemængder, oplev den rå naturlige skønhed og usædvanlige kulturer, og prøv en masse nye ting.
Vælg miljøvenlige hoteller, restauranter og udbydere, der gør en ægte og dokumenteret indsats for at opfylde bæredygtighedsparametrene i stedet for at give tomme løfter. Du bør undersøge, hvordan tingene gennemføres på stedet, og om virksomheden og dens medarbejdere arbejder ansvarligt ud fra naturens og menneskets perspektiv.
Gør en indsats for at komme i kontakt med lokalbefolkningen ved at spise og handle lokalt og ved at tale med dem. Husk at være respektfuld over for lokalsamfundet og de steder, du besøger.
Sæt farten ned og bliv længere tid på én destination: Sæt farten ned, når du planlægger din ferie.
Skynd dig ikke fra det ene sted til det andet, men bliv i stedet på en destination i længere tid. Det vil give dig mulighed for at lære mere om de lokale folk, deres kultur, kulturarv og andre interessante ting, samtidig med at du hjælper miljøet.
Med denne tilgang vil din ferie give dig tid til afslapning, tid til selvreflektion og evaluering, inddragelse i lokalsamfundet, nye læringsmuligheder, opdagelser og meget mere.
Ved at sætte farten ned reduceres også mængden af emissioner, der opstår ved at rejse mellem flere lokationer. Så prøv at få mest muligt ud af din ferie og skab dybere forbindelser, mens du er i gang.
Bidrag til et lavere CO2-aftryk: Planlæg en ferie med lavt CO2-udslip, når du vælger en mere bæredygtig transportform.
Vær opmærksom og søg efter måder at reducere dit CO2-fodaftryk på, når du rejser. Hvis du vil reducere kulstofemissionerne, kan du vælge at tage toget, offentlig transport eller din egen bil for at komme til steder i nærheden i stedet for at flyve.
Fly udleder mest kulstof under start og landing. Hvis du tager et fly, bør du vælge en nonstop-flyvning, fordi den går direkte til din destination, bruger mindre brændstof, og er med til at reducere kulstofudledningerne.
Reducer mængden af brændstofforbrug og dermed kulstofudledningen ved at pakke din bagage så let som muligt. Transport af tung bagage med fly, bus, bil eller tog kræver mere brændstof.
Vær opmærksom på dine egne handlinger: Tag små skridt for at lære og vokse som et ansvarligt individ.
Undgå overforbrug på din ferie. Brug din mavestørrelse som en rettesnor, når du bestiller mad, så ingen unødvendig mad, ressourcer eller penge bliver spildt. I stedet for at spise færdiglavet eller frossen mad, der har rejst langt og krævet omfattende pakning og nedkøling, så prøv at spise frisk, traditionel mad med lokale delikatesser. Ved at spise lokalt, kan du mindske dit CO2-fodaftryk, samtidig med at du støtter den lokale økonomi og oplever den lokale madkultur.
Vær respektfuld, når du køber lokale varer og souvenirs. Når du handler lokalt, skal du sikre dig, at du ikke skader lokale ressourcer eller dyreliv, og at du betaler en rimelig pris for de varer eller tjenester, du køber. Overvej, hvordan det kan være til gavn for lokalsamfundet som helhed, f.eks. lokalt fremstillede varer eller håndlavede varer, der kan støtte deres levebrød
Du kan også hjælpe andre til at blive mere ansvarlige rejsende ved at dele dine erfaringer, din læring og din viden og samtidig opfordre dem til at gøre deres del.
Du bør udvise forsigtighed, hvis du bruger sociale medier til at vælge et feriested: Brug din egen dømmekraft, når du beslutter, hvor du vil tage på ferie.
Folk beslutter sig ofte for at rejse et sted hen, fordi de har set et opslag eller billeder online - essentielt efterlignende andres handlinger, hvilket kan føre til komplikationer. Uforsigtig deling af oplysninger og billeder på sociale medieplatforme kan skade mennesker, lokal kultur, kulturarv, ressourcer og endda dyreliv. For at sikre bæredygtig rejseplanlægning skal du bruge pålidelige platforme eller kilder til at indsamle oplysninger. Du kan også selv bidrage til at fremme ansvarlig turisme ved at skrive anmeldelser på velrenommerede platforme, hvis du har haft en god oplevelse.
Tag billeder, men forstyr ikke de lokale eller dyrelivet ved gentagne besøg. Se, hvor godt ud kan besøge steder som en ansvarlig rejsende uden at komme i vejen for andre menneskers liv. Da de fleste lande har vidt forskellige etiketter, bør rejsende respektere lokale skikke og normer for at undgå at fornærme nogen.
Sidst, men ikke mindst, skal du følge alle offentliggjorte regler og bestemmelser, herunder retningslinjer for besøgende, for at beskytte det følsomme miljø og dyreliv, når du er på ferie.
I dag hævder mange virksomheder i turistindustrien, at de er engageret i miljøvenlig praksis, og de fremhæver deres små indsatser med store ord. Derfor skal vi også være mere forsigtige og undgå at støtte virksomheder, der giver tomme løfter. Når man planlægger en ferie, er det vigtigt at booke hos troværdige hoteller og rejseselskaber, der har opfyldt visse kriterier med hensyn til bæredygtighedsstandarder.
På den anden side skal turistindustrien som helhed vise, at den bekymrer sig om bæredygtighedsparametrene og arbejder aktivt for at opfylde dem. Virksomheder i turistindustrien kan markedsføre sig selv som troværdige, miljømæssigt ansvarlige virksomheder, hvis de leverer certificerede tjenester.
For at støtte turismevirksomhedernes bæredygtige rejse tilbyder Preferred by Nature et Program for Bæredygtige Rejser som en del af sin pakke af tjenester. Programmet giver turismevirksomheder mulighed for at nå deres bæredygtighedsmål og hjælper med at udvikle et ledelsessystem, der er både miljømæssigt og socialt ansvarligt. Dette giver dem mulighed for at opfylde deres løfter om at bevare naturområder og kulturarv og samtidig forbedre lokalsamfundenes velfærd.
Billedet er venligst udlånt af LimaTours – en af vores certificerede kunder i henhold til Preferred by Nature’s Standard for Bæredygtige Rejser. .
>> Få mere at vide om bæredygtige rejser, økoturisme, ansvarligt forbrug, bæredygtighed og andre relaterede emner på vores Instagram-konto (@preferredbynature).