Kriterium for Omlægning: Tid til forandring
Som en person, der har deltaget i FSC’s generalforsamling i næsten 30 år, tog Richard Donovan et øjeblik til at dele sit perspektiv på det foreslåede Motion 37 til dette års generalforsamling i Bali, Indonesien.
Dette års generalforsamling fortsætter med at berøre et at de mest ophedede emner i FSC-systemet – omlægning af skov til plantager eller andre former for arealanvendelse. Motion 37 fokuserer på FSC's Framework for Politik til Håndtering af Omlægning og Afhjælpning.
FSC har valgt 1994 som skæringsdato for, hvornår plantager, der er omlagt fra naturskove, er udelukket fra FSC-certificering. Dette omlægningskriterium har hidtil forhindret FSC i at påvirke forvaltningen af skove i mange tropiske områder, hvor omlægning har fundet sted, især efter 1994.
Nu har FSC foretaget en ændring, så skovomlægning, der fandt sted mellem 1994 og 2022 vil være berettiget til certificering, hvis virksomhederne afhjælper de fejl, der blev begået i forbindelse med omlægningen. Ordningen står nu på tærsklen til en større funktionel udvikling for FSC-systemet med oprettelsen af en ny politik for omlægning – Motion 37, samtidig med, at den er mere proaktiv med hensyn til miljømæssige og sociale afhjælpningsforanstaltninger.
“Jeg mener, at det er på tide at gå videre som foreslået i henhold til Motion 37. Intet forslag er perfekt, men dette forslag kræver, at man inddrager berørte interessenter og rettighedshavere for at afhjælpe problemer skabt af omlægning. Samtidig sætter det FSC i en langt mere realistisk position globalt set med hensyn til omlægning overalt, ikke kun i Indonesien eller Afrika, men overalt,” sagde Richard.
Motion 37 kræver specifikt afhjælpning, baseret på dybtgående og afbalancerede input fra alle FSC-kamre og underkamre samt FSC’s bestyrelse. Det pålægger store omkostninger for virksomheder, der har omlagt skove, og giver FSC mulighed for at engagere sig i lande, hvor regeringer har fremmet omlægning fra slutningen af 1994 til december 2020.
”Vi kan ikke som system blive ved med at svælge i dette emne – vi er nødt til at komme ud over tale og teori til reelle fremskridt med hensyn til social og miljømæssig afhjælpning i praksis. Samtidig skal vi fortsat lytte nøje til FSC-medlemmernes bekymringer og bruge deres bemærkninger til at forbedre implementeringen af Motion 37 fremadrettet,” udtalte Richard.
Nogle interessenter har kritiseret hele processen med ”omlægning og afhjælpning”, idet de har udtrykt bekymring for, at dette forslag er gået for hurtigt, og har til tider er blevet udvist mistillid til bl.a. FSC’s personale, bestyrelse eller system.
Der er nu mange virksomheder, der gerne vil ind i FSC-systemet og er villige til at bruge midler og kræfter på at rette op på tidligere fejltagelser i forbindelse med omlægning af skove. Der er dog endnu ikke nogen vej for dem.
Hvis vi som et konkret eksempel tager gummi, er 50% af gummikonverteringen på verdensplan sket efter 1994. Derfor kan FSC ikke være en realistisk løsning for dæksektoren, medmindre der bliver etableret en vej til afhjælpning i vores system, som foreslået i Motion 37.
Inden for den relativt nye GPSNR (Global Platform for Sustainable Natural Rubber), hvis medlemmer repræsenterer 60% af det globale gummimarked, evaluerer dæk- og bilproducenter og gummivirksomheder deres muligheder for at skaffe bæredygtigt naturgummi og en certificeringsmodel for troværdige claims. Men hvis der ikke er nogen mulighed for FSC-certificering for mere end halvdelen af gummileverancerne, vil de søge og udvikle alternative løsninger.
“Sektoren vil ikke vente til den næste generalforsamling, da det haster for dækvirksomhederne med at tilpasse deres indkøb for at overholde den nye EU-forordning om skovrydningsfrie produkter, som i øjeblikket omfatter gummi”, forklarede Richard.
Som verdens strengeste ordning for skovbrug har FSC-certificering potentiale til at forbedre levevilkårene for de millioner af småbønder, der producerer gummi, og beskytte de forskellige interessenters rettigheder, samtidig med at man ikke blot forhindrer ny skovrydning, men også hjælper med at genoprette tidligere omlægninger.
“Vi vil få mere at vide, efterhånden som vi implementerer den allerede af bestyrelsen godkendte Politik for Omlægning, Remedy Framework’en og den nye Politik for Associering (PfA). Men vi skal lære gennem praksis, ikke teori, og det er vi nødt til at gøre gennem Motion 37,” forklarer Richard.
“De mennesker og økosystemer, der længe har ventet på at få hjælp og erstatning, er afhængige af FSC’s tilgang. Genopretningen kan ikke lykkes, medmindre vi også giver mulighed for belønning – adgang til FSC-medlemskab og potentielt certificering – både strengt og nødvendigt. Vi har brug for forandring, nu.”