Skip to main content
system_breadcrumb_block
system_main_block

Den ‘Forsvundne Verden i Sabah’: Nordiske forskere får hurtig adgang til et unikt økosystem på Borneo

By Pernille Hvid Pedersen

Nordiske forskere har underskrevet en aftale - formidlet af Preferred by Nature - for at give dem bedre adgang til Maliau Basin, en af verdens sidste uberørte regnskove. Aftalen, der støttes af IKEA, vil give forskere fra de nordiske lande mulighed for at gennemføre undersøgelser i Maliau Basin i Sabah på Borneo.

Nordiske forskere har underskrevet en aftale - formidlet af Preferred by Nature - for at give dem bedre adgang til Maliau Basin, en af verdens sidste uberørte regnskove. Aftalen, der støttes af IKEA, vil give forskere fra de nordiske lande mulighed for at gennemføre undersøgelser i Maliau Basin i Sabah på Borneo.

“Maliau Basin er enestående på grund af sin flora og fauna og høje biodiversitet. Som et af de sidste tilbageværende steder på jorden, der ikke er berørt af skovhugst og skovrydning, er det en utrolig vigtig reference for studiet af regnskove,” sagde Ida Theilade, Professor i Etnobotanik og Forvaltning af Tropiske Skove ved Københavns Universitet.

Ida Theilade
Ida Theilade ved underskrivelsesceremonien

Også kendt som ”Sabahs Forsvundne Verden’, er Maliau Basin hjemsted for mange truede arter som f.eks. Borneos ’Pygmæ’-elefant, talrige primater som Orangutanger og Gibboner, den sky og sjældne Træleopard, og den vilde Banten-okse. Det beskyttede område, der ligner resterne af en vulkan eller et meteoritnedslag, er også vært for mere end 100 slags orkideer - hvoraf nogle kun findes i Maliau Basin.

”Jeg håber, at dette samarbejde vil føre til øget og fornyet interesse for videnskabelige undersøgelser af forvaltning af tropiske skove i både Sabah (Malaysia) og de nordiske lande. Vi forventer at bidrage medbanebrydende DNA-teknologier og topmoderne laboratorier, som Københavns Universitet er vært for,” sagde Ida Theilade.

Aftalen blev underskrevet af medlemmer af Nordic Rainforest Research Network, Sabahs skovbrugsmyndigheder, Yayasan Sabah og Maliau Basin Forvaltningskomité. Aftalen har til formål at sikre bedre adgang for forskere, forbedre forståelsen af biodiversitet, skovenes rolle i klimaet, og genopretning af skove, samt uddanne den næste generation af forskere og skovforvaltere i Sabah. 

“Dette er et unikt og bemærkelsesværdigt samarbejde mellem Danmark og Sabah,” sagde Ida Theilade, Københavns Universitet.

Preferred by Nature har arbejdet tæt sammen med Yayasan Sabah for at beskytte det unikke område siden 1999, og Skovforvaltningsplanen for Maliau Basin blev godkendt som en del af dette samarbejde i 2004.

Peter Feilberg
Peter Feilberg under en nylig forretningsrejse til Maliau Basin

“Forskning er en hovedprioritet for Maliau Basin Conservation Area. Denne aftale vil give forskere fra de nordiske universiteter mulighed for hurtigere at komme til at udføre forskning i bassinet. Området har haft en særlig tilknytning til de nordiske lande med støtte fra Danida, Ikea og Preferred by Nature’s langsigtede engagement,” sagde Peter Feilberg, Administrerende Direktør for Preferred by Nature. 

“Økosystemgenopretning håndterer to store globale kriser i vores tid - biodiversitet og klima. Vi skal genoprette det, der er blevet ødelagt. Forskning vil give os den viden, der skal til for at gøre det smart og effektivt,” sagde Peter Feilberg.

 

 

Ida Theilade, er Professor i Etnobotanik og Forvaltning af Tropiske Skove ved Københavns Universitet og medlem af Preferred by Nature’s Bestyrelse. Hun har arbejdet med forvaltning og genopretning af tropiske skove i mere end 25 år. Ida har bl.a. været involveret i udviklingen af ny teknologi til at hjælpe skovpatruljer i Cambodja med at dokumentere og forhindre ulovlig skovhugst.

Peter Feilberg, Administrerende Direktør for Preferred by Nature, har omfattende erfaring med certificering af skov- og landbrugsproduktion og har været involveret i forskellige projekter vedrørende certificering og naturbevarelse. Han er især kendt for sit engagement i det beskyttede område Maliau Basin i Sabah siden 1999.

Pressehenvendelser:
Benjamin Holst, Pressechef, Preferred by Nature:
+45 31771100 / bholst@preferredbynature.org

Få adgang til pressefotos her

Have a question? Contact us.

views_block:image_gallery_on_news-block_1
views_block:keep_discovering_more_similar_content-block_1
block_content:87eac28e-8426-4617-ad2c-3140dfa65aae
field_block:block_content:basic:body

Hold dig opdateret. Tilmeld dig vores nyhedsbrev

block_content:94b41a32-a90c-4997-a533-ad66f6283cff
field_block:block_content:basic:body