Skip to main content
system_breadcrumb_block
system_main_block

Fælles indsats mod handel med ulovligt træ i Europa

By dla

På trods af EU Tømmerforordningen (EUTR) er EU fortsat et af verdens største markeder for handel med ulovligt tømmer. Det skal et nyt samarbejde mellem virksomheder, myndigheder og organisationer i seks EU-lande hjælpe med at lave om på.

Ifølge undersøgelser udført af Interpol udgør ulovligt hugget tømmer 15-20 procent af den globale tømmerhandel. På verdensplan handles der for op til 90 milliarder Euro illegalt træ, og en betydelig del af dette træ sælges til europæiske markeder.

Dette sker på trods af, at EU i 2014 indførte den såkaldte EU Tømmerforordning (EUTR). Ifølge forordningen skal virksomheder i EU kunne dokumentere, at alt det træ, de importerer til EU, er lovligt fældet.

For at hjælpe med at gøre noget ved dette problem, har NEPCon lanceret projektet LIFE Legal Wood. Med støtte fra EU LIFE programmet og i samarbejde med partnere i Italien, Frankrig, Belgien, Tyskland, Spanien og Nederlandene skal projektet sætte fokus på, hvordan europæiske virksomheder kan blive en del af løsningen og sikre sig mod import af ulovligt træ.

“Der er klart behov for at styrke implementeringen af EU Tømmerforordningen og rettidig omhu i medlemsstaterne. For små og mellemstore virksomheder kan det i praksis være ekstremt svært at undgå ulovligt hugget træ i komplekse, internationale forsyningskæder. Nogle er ikke engang klare over at EUTR eksisterer og at deres virksomhed er omfattet,” siger Jakob Ryding, der er teknisk leder af projektet hos NEPCon.

“Sammen med partnere på tværs af Europa vil LIFE Legal Wood skabe en stærkere bevidsthed om de problematikker, der er forbundet med ulovligt tømmer og stille gratis seminarer og ressourcer til rådighed for virksomhederne, som vil støtte dem i at undgå ulovligt træ i deres forsyningskæder,” forklarer Jakob Ryding.

Samarbejde skaber resultater

LIFE Legal Wood vil arbejde direkte sammen med europæiske virksomheder i brancher, der importerer tømmer eller træbaserede produkter, som for eksempel møbelindustrien, detail- og tømmerhandel. Med gratis EUTR workshops, skræddersyede redskaber til risikovurdering og andre ressourcer og informationsmaterialer, vil projektet støtte både erhvervsdrivende og myndigheder i at styrke deres kompetencer indenfor EUTR og rettidig omhu.

“I sidste ende er formålet med projektet at mindske ulovlig tømmerhugst og fremme en bedre forvaltning af skovene. Det kommer kun til at ske, hvis vi arbejder tæt sammen med træimportører såvel som myndigheder om at skabe en mere effektiv, informeret og korrekt implementering af EU Tømmerlovgivningen,” siger Jakob Ryding.

Partnerne i LIFE Legal Wood projektet inkluderer NEPCon, Amfori, Baskegur, Cesefor, Conlegno, Etifor, Foresna, GD Holz, Le Commerce du Bois, Probos såvel som de ansvarlige myndigheder i Belgien, Tyskland og Spanien.

LIFE Legal Wood er en fortsættelse af NEPCon’s tidligere LIFE I projekt, som blev gennemført i blandt andet Danmark. Denne gang har projektet et budget på 2,445,790 EUR og løber over fire år fra 2019 til 2022.  

Læs mere om LIFE Legal Wood her

Kontakt:

Jakob Ryding, projektleder
NEPCon
jryding@nepcon.org
+45 2272 0623

Anne Liv Eberlein, kommunikationsrådgiver
NEPCon
aeberlein@nepcon.org
+45 3155 7539

 

Have a question? Contact us.

views_block:image_gallery_on_news-block_1
views_block:keep_discovering_more_similar_content-block_1
block_content:87eac28e-8426-4617-ad2c-3140dfa65aae
field_block:block_content:basic:body

Hold dig opdateret. Tilmeld dig vores nyhedsbrev

block_content:94b41a32-a90c-4997-a533-ad66f6283cff
field_block:block_content:basic:body