TV2 News kunne mandag (9 august) afsløre, at der er store problemer med genplanting efter skovning i Estland. Det skulle ifølge TV2 News gøre den danske biomasse væsentlig mindre klimavenlig. Men er det nu så slemt?
I Estland skal hugstområder være forynget senest 5 år efter skovning, enten ved plantning eller ved naturlig foryngelse. I mange skovområder i Estland kommer den naturlige foryngelse meget hurtigt efter skovning fra småplanter, der allerede findes på arealet eller fra frø i skovbunden.
Planting er dog stadig meget almindelig. Skovejere kan få tilskud af staten til at plante efter skovning, og der er derfor en god økonomisk grund til at plante. I 2018 blev der plantet over 30 millioner træer i Estland.
Myndighederne foretager kontrol af, at skovede områder forynges, som loven foreskriver. Deres tal fra 7863 kontrolbesøg i 2018 viser, at 95% af de skovede arealer forynges som loven foreskriver, mens der var problemer på de sidste 5%. Myndighederne sender påbud til skovejerne, når de finder områder, der ikke er forynget i henhold til reglerne.
Se også:
Faktatjek: Ikke korrekt, at Estland fælder skove til dansk biomasse
Faktatjek: Hvad laves biomasse af?
Om NEPCon
NEPCon er en dansk miljøorganisation der arbejder for at forbedre jordforvaltningen til gavn for mennesker, natur og klima. NEPCon har over 250 ansatte fordelt på 35 forskellige landekontorer. I Estland har vi 17 ansatte. Siden starten for 25 år siden, er NEPCon vokset til en global organisation, der arbejder i over 100 lande med fokus på bæredygtig skov- og landbrugsforvalting, herunder også produkter som biomasse.
