Hop til et bestemt afsnit her:
Hvad er EUDR?
Den 6. december 2022 nåede EU til enighed om en ny lov, der skal forhindre virksomheder i at sælge råvarer, der er forbundet med skovrydning og skovødelæggelse, på EU’s marked eller eksportere dem fra EU.
Skovrydning og skovødelæggelse er vigtige drivkræfter bag klimaændringer tab af biodiversitet – to af vor tids vigtigste miljøudfordringer.
- FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) anslår, at 420 millioner hektar skov er gået tabt som følge af skovrydning mellem 1990 og 2020.
- Med hensyn til nettoarealtab anslår FAO, at verden har mistet omkring 178 millioner hektar skovdække i samme periode – et areal tre gange Frankrigs størrelse.
- Det Intergovermentale Panel om Klimaændringer (IPCC) anslår, at 23% af de samlede antropogene drivhusgasemissioner stammer fra landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse.
- Omkring 11% af de samlede emissioner stammer fra skovbrug og anden arealanvendelse, hovedsagelig skovrydning, mens de resterende 12% er direkte emissioner fra landbrugsproduktion, f.eks. fra kvæghold og gødning.
Ved at fremme forbruget af skovrydningsfrie produkter og reducere EU’s indvirkning på de globale skove skal den nye EU-forordning om skovrydning nedbringe drivhusgasemissionerne fra skovrydning og bidrage til kampen mod tab af biodiversitet på verdensplan
>>Klik her for at lære mere om EUDR og konsekvenserne heraf.
Råvarer og produkter, der er omfattet
Den nye forordning fastsætter obligatoriske due diligence-regler for Operatørerne – organisationer, der sælger specifikke råvarer eller produkter på EU’s markeder eller eksporterer dem fra EU – som er forbundet med skovrydning og skovødelæggelse. Loven inkluderer i første omgang 7 råvarer inden for EU-forordningens omfang: soya, kvæg, palmeolie, træ, kakao, kaffe og gummi.
Inden for hver råvare definerer forordningen hvilke produkter, der er omfattet af lovens anvendelsesområde i henhold til en liste over EU-toldkoder. Listen (som findes i et Bilag til forordningen) omfatter også nogle afledte produkter som f.eks. læder, chokolade og møbler.
Som udgangspunkt betyder dette, at ethvert produkt eller enhver vare, der importeres eller eksporteres under en anden toldkode, vil blive anset for at være undtaget for forordningen.
Forbud
Produkter af de råvarer, der er omfattet af forordningen, må kun bringes i omsætning på eller eksporteres fra EU-markedet, hvis:
- de er skovrydningsfrie,
- er produceret i overensstemmelse med den relevante lovgivning i produktionslandet,
- er omfattet af en due diligence-erklæring.
Forordningen fastsætter en skæringsdato for skovrydning (og skovødelæggelse) til den 31. december 2020. Med andre ord må råvarer ikke være produceret på arealer, der er blevet udsat for skovrydning (eller skovødelæggelse) efter den 31. december 2020.
Due diligence-krav
Et centralt krav er Operatørernes forpligtelse til at implementere et due diligence-system for at undgå indkøb af råvarer eller produkter, som ikke er skovrydningsfrie eller ikke er blevet produceret i overensstemmelse med den relevante lovgivning i produktionslandet.
Virksomheder, der bringer relevante råvarer i omsætning på eller eksporterer dem fra EU’s marked (‘Operatører’ i henhold til forordningen), er forpligtet til at implementere dette due diligence-system, foretage risikovurderinger og afbøde eventuelle risici, som ikke er ubetydelige, inden de bringer varer i omsætning på EU-markedet eller eksporterer dem.
Operatører er forpligtede til hvert år at offentliggøre en så omfattende en rapport som muligt, herunder online, om deres due diligence-systemer og om de skridt, de har taget for at sikre, at de overholder deres forpligtelser.
Virksomheder, der i forordningen beskrives som ’Forhandlere’ (dvs. virksomheder, der forhandler varer, som allerede er bragt i omsætning på EU-markedet), er ansvarlige for at opbevare og dele oplysninger (med de nationale Ansvarlige Myndigheder, efter anmodning) om deres forsyningskæder. Store Forhandlere – dvs. dem, der ikke er Små eller Mellemstore Virksomheder (SMV’er) – skal dog også foretage due diligence. Dette skyldes deres store indflydelse i forsyningskæderne.
Strenge krav om sporbarhed og gennemsigtighed
Forordningen forpligter Operatører til at indhente geolokaliseringskoordinater (bredde- og længdegrad for alle jordlodder), hvorfra råvarerne eller produkterne blev produceret, eller høstet for træprodukters vedkommende – samt datoen eller tidsrummet for produktionen.
Koordinering af håndhævelsesaktiviteter
En ny udvikling i forordningen er, at Europa-Kommissionen vil udvikle en central database med risikovurderinger eller ’lande-benchmarks’. Dette benchmarkingsystem vil kategorisere lande som lande med lav, standard eller høj risiko for, at råvarer eller produkter er forbundet med skovrydning, for at hjælpe med due diligence og kontrol.
Det vil være tilladt for Operatører, der indkøber fra lande, som Kommissionen har udpeget som værende ’lav-risiko’, at udføre ’forenklet due diligence’, hvilket betyder, at de vil være dispenseret fra at udføre det andet og det tredje trin af due diligence-processen, dvs. risikovurdering og risikoafbødning. Det vil dog stadig være påkrævet Operatører at udføre det første trin af due diligence – indhente information om deres forsyningskæder. Dette omfatter at opnå geolokaliseringsinformation om skov/landbrugsproduktionslodder.
De nationale myndigheders forpligtelse til at håndhæve forordningen og foretage kontrol vil også variere alt efter det risikoniveau, som produktionslandene er tildelt. Det betyder øget overvågning for højrisikolande og reduceret overvågning for lavrisikolande.
Derudover vil der også blive udviklet et centralt informationssystem til at modtage og registrere Operatørernes due diligence-erklæringer, som skal ledsage ansøgninger om toldklarering. Dette system vil være tilgængeligt for nationale myndigheder og toldmyndigheder vedrørende operatører og forhandlere, der er aktive i EU, og vil sandsynligvis omfatte en række funktioner såsom: registrering af operatører; upload og sammenkædning af due diligence-erklæringer med toldangivelser, samt mulighed for at foretage risikoprofilering af operatører og relevante varer/produkter med henblik på at identificere højrisikosendinger.
Hvordan kan vi støtte dig?
Siden forslaget til denne forordning blev offentliggjort i november 2021, har Preferred by Nature fulgt udviklingsprocessen nøje. Med udgangspunkt i vores mangeårige erfaring inden for træets lovlighed og arbejdet med en række råvarer i forbindelse med bæredygtige indkøb og produktion forbedrer og opdaterer vi vores sortiment af due diligence-værktøjer og andre ressourcer for at støtte virksomheder og berørte interessenter i at overholde EUDR.
Preferred by Nature har til dato evalueret lovlighedsrisikoen ved indkøb af træ, palmeolie, biomasse og oksekød i over 70 lande. Disse risikovurderinger hjælper virksomheder med at identificere og mindset risici ved indkøb af disse råvarer og vil også hjælpe dem med at udføre den due diligence, der kræves i henhold til den nye forordning om skovrydning. Preferred by Nature har planer om at opdatere risikoinformationerne, så de fuldt ud dækker kravene i EUDR. Vores risikovurderinger, værktøjer og andre oplysninger er gratis tilgængelige på Sourcing Hub.
Preferred by Nature har revideret Sustainability Framework'en for at imødekomme kravene i EUDR. Framework’en er et universelt sæt af principper og kriterier, der repræsenterer de centrale aspekter af bæredygtighed på tværs af alle råvarer og forsyningskæder. Sustainability Framework’en er et værdifuldt redskab til at støtte virksomhedernes bestræbelser på deres vej fra overholdelse af lovgivningen til bedste praksis. Den gør det muligt at verificere arealanvendelse og fremstillingspraksis og kan fungere som et omfattende værktøj til verifikation af det due diligence-system, der er relevant for virksomhedernes indkøb af produkter, som de ønsker at sikre, er bæredygtige.
Preferred by Nature hjælper organisationer med at imødegå deres udfordringer med bæredygtig og indkøb i overensstemmelse med markeds- og lovkrav, som f.eks. kravene i EU’s nye Forordning om Skovrydning. Vores skræddersyede tjenester hjælper virksomheder gennem hele deres bæredygtige indkøbsrejse, fra fastlæggelse af forpligtelser til rapportering og offentliggørelse samt design og implementering af robuste due diligence-systemer for skovrydningsfri og bæredygtige indkøb. Vores aktiviteter omfatter hele råvareforsyningskæden – fra produktion til forbrug – og omfatter kapacitetsopbygning, benchmarking, systemstøtte og -udvikling, risikovurderinger og ekstern verifikation samt indsats i forsyningskæden.
For mere information, kontakt venligst:
David Hadley
Regulatory Impact Programme Director - Preferred by Nature
dhadley@preferredbynature.org
EUDR-nyheder
Ny EU-lov om skovrydning - et håb for skovene, en game changer for virksomhederne
EU er endelig nået til enighed om en ny historisk lov, der skal forhindre virksomheder i at sælge råvarer, der er forbundet med skovrydning og skovødelæggelse i hele verden, på EU-markedet.
Natural rubber now included in landmark EU law to halt deforestation
EU har vedtaget EU’s Forordning om Skovrydning (EUDR) for at forhindre importen af produkter associeret med skovrydning og skovødelæggelse Det originale udkast havde ikke naturgummi inkluderet i omfanget af forordningen.
EUDR-videoer
EU's Forordning om Skovrydning - et overblikDeforestation Regulation - An overview
Er du stadig ikke sikker på, hvad EUDR handler om? Se denne oversigtsvideo, hvor som forklares af vores ekspert David Hadley, Preferred by Nature's Regulatory Impact Programme Director.
Forskelle mellem EU's Tømmerforordning og EU's Forordning om Skovrydning
En af de vigtigste forskelle er, at der nu er et udvidet produktområde. Hør mere fra David Hadley, der beskriver flere andre forskelle mellem EUTR og EUDR, som virksomheder bør være opmærksomme på.
From EUTR to EUDR: What should companies do to prepare for compliance?
David Hadley foreslår, at du først sikrer dig, om din virksomhed falder ind under kategorien "Operatør" eller "Erhvervsdrivende" i den nye forordning, da definitionerne ikke er de samme som i EUTR.
Hvordan Sustainability Framework'en kan støtte overholdelsen af EU's Forordning om Skovrydning
Er du ved at forberede din virksomhed på at opfylde kravene i EU's Forordning om Skovrydning (EUDR)? Lær hvordan Preferred by Nature's Sustainability Framework kan hjælpe dig. Framework'en kan bruges i alle led i forsyningskæden, fra skov/gård til detailhandler, for at skabe positive ændringer i retning af bæredygtighed.
Webinarer
Tidligere webinarer - Optagelser
Kommende webinarer
Deltag i vores webinar om vores nyligt relancerede Sourcing Hub. Lær, hvordan du navigerer på vores nye platform og holder dig opdateret om risici, der er relevante for din forsyningskæde, og hvordan du nemt kan stille spørgsmål og give feedback på de tilgængelige risikodata..
>> 12. april 2023: Engelsk | Spansk - 13. april 2023: Kinesisk - 27. april 2023: Fransk
Tilmeld dig vores gratis webinar om Scientific Testing. Deltag i webinaret for at lære om forskellige videnskabelige testmetoder og om, hvordan disse teknologier kan støtte virksomheder med Due Diligence-krav, og hvordan de kan bruges som et værktøj til at overholde EUTR/EUDR.
>> 28. april 2023: Engelsk
Et overblik over EUDR