Et SBP-certifikat giver dig papir på, at du kan købe og sælge lovlig og ansvarlig biomasse.
Sustainable Biomass Program (SBP) certificering opfylder alle dokumentationskrav i den danske brancheaftale om bæredygtig biomasse.
SBP-certificering er relevant for virksomheder, som forhandler eller anvender træflis og træpiller til energiformål: biomasseproducenter, handelsvirksomheder og energiselskaber.
SBP-certificering er ikke nødvendig for skovejendomme. Men hvis ejendommen er FSC- eller PEFC-certificeret, lever materialet automatisk op til SBP's regler for bæredygtig oprindelse.
Get started
Udfyld først vores tilbudsskema eller kontakt os. Vi hjælper dig med at afklare dit præcise behov. Du vil derefter modtage et uforpligtende tilbud om certificering på grundlag af dine oplysninger.
Certificeringsprocessen kan variere alt efter din virksomheds forhold. Et typisk forløb indeholder følgende trin:
|
Certifikatets omfang: Vi hjælper dig med at afklare, hvilke produkter, sites/enheder og processer dit certifikat skal omfatte. Det danner grundlaget for vores tilbud. Når vi har indgået en serviceaftale, får I en fast kontaktperson hos os. |
|
Forberedelse til certificering: I forbederelsesfasen sikrer I jeres opfyldelse af alle relevante SBP-standarder. Forberedelsen består bl.a. i at udarbejde en kilderapport, indsamle energi- og klimadata og udvikle procedurer, der lever op til SBP's chain of custody krav med videre. I fremsender jeres SBP-procedure til os forud for on-site evalueringen. Bemærk: Biomasseproducenter, der køber råmateriale uden den dokumentation, som SBP normalt kræver, skal gennemføre en særlig "supply base evaluering". |
|
Evaluering: Når I er klar, gennemfører vi et audit for at vurdere, om virksomheden opfylder SBP's krav. Det sker normalt ved et besøg hos jer, hvor vi gennemgår dokumenter og interviewer jeres medarbejdere. Bemærk: Som krævet af SBP vil vi gennemføre en interessenthøring i forbindelse med hovedevaluering af biomasseproducenter. . |
|
Udkast til rapport: Vi udarbejder en formel rapport, som gennemgås af en erfaren NEPCon-ekspert. Derefter får I lejlighed til at kommentere på rapporten, før den afsluttes. |
|
Certificering: Vi udsteder dit SBP-certifikat på grundlag af en positiv evaluering. Du får derefter adgang til SBP's varemærker. Et resumé af certificeringsrapporten vil være tilgængelig på SBP's hjemmeside. |
Jeres SBP-certifikat er gyldigt i fem år, under forudsætning af at I gennemgår årlige audits. Når gyldighedsperioden udløber, skal I igennem en ny hovedevaluering for at forny certifikatet.
Bemærk: SBP opererer ikke med sit eget chain of custody (CoC) system, men inddrager i stedet FSC's og PEFC's CoC-systemer. Producenter og forhandlere af biomasse skal have et FSC eller PEFC CoC-certifikat som forudsætning for deres SBP-certificering. Energiproducenter skal ligeledes have et FSC eller PEFC CoC-certifikat, hvis de ønsker at videresælge SBP-certificeret biomasse eller referere til SBP som dokumentation for bæredygtig biomasse.
Hvis I ikke allerede er FSC- eller PEFC-certificeret, kan I enten vælge at begynde med denne certificering, eller I kan gennemgå FSC eller PEFC CoC-certificering parallelt med jeres SBP-certificering.
Your options
Certifikatets omfang
Hvad bør certifikatet dække? Svaret afhænger af jeres placering i leverandørkæden. For producenter af biomasse er det et afgørende punkt, om indkøbt råmateriale er certificeret eller ej.
Nedenfor finder du en oversigt over de vigtigste typer af evaluering, som er relevante for den enkelte type virksomhed.
Ud over SBP-ydelser kan vi levere FSC eller PEFC chain of custody certificering, hvis I har behov for det som led i jeres SBP-certificeringsproces.
Bemærk: Multi-site certificering er ikke en mulighed i SBP-systemet.
1. SBP PRÆ-EVALUERING
Type af virksomhed | Præ-evaluering |
Handelsvirksomheder og energiproducenter |
Et pre-assessment er som regel ikke nødvendigt, da de relevante SBP-regler er forholdsvis enkle. |
Biomasseproducenter |
Som producent skal du leve op til et omfattende sæt af SBP-regler. Vi anbefaler jer at vælge en præ-evaluering, hvor vi gennemgår jeres SBP-system og kortlægger evt. større mangler. Det hjælper jer med at sikre, at I opfylder SBP's regler ved hovedevalueringen. |
2. SBP-EVALUERING
SBP-evaluering er grundlaget for en SBP-certificering. Processen kan være mere eller mindre kompleks afhængig af, hvilke regler der gælder for jer. Her er et kort overblik:
Type af virksomhed | Relevante SBP-krav i hovedtræk |
Handelsvirksomhed |
|
Energiproducent |
|
Biomasseproducent |
|
3. SUPPLY BASE EVALUERING (kun relevant for biomasseproducenter)
Evaluering af råmaterialets oprindelse kan være nødvendig, afhængig af hvilke typer af materialer I køber. I har mulighed for selv at gennemføre en Supply Base Evaluering (SBE). Dog skal I være opmærksomme på, at det er en kompleks opgave, der kræver særlige kompetencer. Alternativt kan I vælge at samarbejde med en ekspert.
NEPCon tilbyder SBE som en separat serviceydelse. På grund af mulige interessekonflikter kan vi ikke levere både SBE og SBP-certificering til samme virksomhed. Vi kan derfor kun tilbyde SBE, hvis din virksomhed SBP-certificeres gennem en anden aktør.
På næste faneblad finder du mere information om SBE.
Our experience
Fem fordele ved SBP-certificering
|
Opfyldelse af kravene i den danske brancheaftale. SBP-certificering opfylder alle dokumentationskrav i den danske brancheaftale om biomasse. Energibranchen i Danmark skal opfylde kravene senest fra 2019. |
|
Adgang til det europæiske og globale marked. EU's klima- og energipolitik bliver i disse år implementeret i medlemslandene. Det betyder, at der vil være et voksende behov for biomasse, der lever op til krav om bæredygtighed og indsamling og rapportering af klimadata. SBP-systemet er designet til at imødekomme de regulatoriske krav, der følger af EU's klimapolitik. SBP-certificering viser, at materialet opfylder nationale regler i det enkelte EU-land. De fleste europæiske energiselskaber vil få behov for at dokumentere biomassens bæredygtige oprindelse og klimapåvirkning. |
|
Troværdighed. Der er en del offentlig debat om anvendelse af træholdig biomasse. Ligesom med andre naturmaterialer har det stor betydning, hvordan træet produceres og transporteres, og det er vigtigt at kommunikere troværdigt og ærligt. Jeres SBP-certifikat viser, at I arbejder seriøst for at sikre, at biomassen er lovlig og bæredygtig, og at I bidrager til gennemsigtighed om materialets klimaeffekt. |
|
Kommunikation. SBP-certificering hjælper dig med at kommunikere, at biomassen opfylder markedets og lovgivningens krav om bæredygtighed. Afhængigt af dit certifikat kan I bruge betegnelser som SBP-compliant eller SBP-controlled på salgs- og transportdokumenter. I får ret til at bruge SBP's logo til at markedsføre virksomheden og de certificerede produkter. |
|
Investorrelationer. Bæredygtighed anses i stigende grad for at være en nøglefaktor ved investeringsbeslutninger. I lyset af Europas voksende forbrug af træholdig biomasse er stabile leverancer af bæredygtig biomasse en voksende prioritet for energisektoren. |
Vi er erfarne specialister
- Vi har stor viden og erfaring om lovligt og bæredygtigt træ. Vi er garvede specialister inden for FSC- og PEFC-certificering, og vi er eksperter i lovligt og bæredygtigt skovbrug samt klima. Vi leverer SBP-ydelser til flere førende virksomheder, og vi har stået for den nationale SBP-risikovurdering i flere lande på vegne af SBP.
- Vi har fokus på kundens oplevelse. Vi lægger vægt på god service og effektiv kommunikation med vores kunder. Vi holder dig opdateret på certificeringskravene, og vi er altid klar til at afklare dine spørgsmål om reglerne.
- Vi har branchekendskab. Vi samarbejder med certificerede virksomheder i alle størrelser og alle typer af erhverv i værdikæden for biomasse.
- Vi er til stede lokalt og globalt. Vi har medarbejdere i 40 lande verden over og samarbejder med et globalt netværk af eksperter. Vores serviceydelser omfatter ofte både danske kunder og deres udenlandske leverandører.
- Vi leverer supplerende ydelser, der støtter op om dit SBP-certifikat. Vi tilbyder FSC- eller PEFC-certificreing af din virksomhed. Vi kan også hjælpe jer med at sikre, at I overholder EU's Tømmerlov, og med at måle og reducere jeres CO2-aftryk. Udover certificering tilbyder vi kurser og information om emnerne.
Your benefits
Supply Base Evaluering (SBE)
Formålet med SBE er, at minimere risikoen for overtrædelse af SBP's Sustainable Feedstock Standard, når det gælder materiale som leveres uden den fornødne dokumentation.
Hvornår kræves en SBE?
I er undtaget fra at gennemføre en SBE, hvis I udelukkende bruger materiale, som sælges til jer med en eller flere af nedenstående betegnelser. Det afhænger af inputmaterialet, hvilken SBP-betegnelse I efterfølgende kan bruge til jeres SBP-certificerede produkt:
- Materiale, som er klassificeret som lavrisiko i forhold til SBP's Sustainable Feedstock Standard. F.eks. på grundlag af en national risikovurdering eller jeres egen skrivebordsvurdering (se nedenfor).
SBP-betegnelse: SBP-compliant. - Enhver FSC- eller PEFC-betegnelse (f.eks. FSC 100%, FSC MIX,FSC Recycled, PEFC X%, PEFC Recycled).
SBP-betegnelse: SBP-compliant. - Post-consumer genbrugsmateriale, som er verificeret under FSC-, PEFC- eller SBP-systemerne.
SBP-betegnelse: SBP-compliant. - FSC Controlled Wood og PEFC controlled sources betegnelser.
SBP-betegnelse: SBP-controlled.
- I materialer uden nogen af disse betegnelser, skal I gennemføre en SBE.
Bemærk: Nogle europæiske energiproducenter vil kun acceptere SBP-compliant materiale. Hvis du ønsker at bruge denne betegnelse for kontrolleret materiale, skal du gennemføre en SBE for materialet.
Hvad omfatter en SBE?
En SBE omfatter følgende aktiviteter:
1 Risikovurdering (skrivebordsvurdering)
Først skal I gennemføre en risikovurdering i henhold til hver enkelt indikator i SBP Standard 1 (SBP Sustainable Feedstock Standard). Alle indikatorer skal klassificeres som enten 'lav risiko' specificeret risiko' eller 'uspecificeret risiko'.
Bemærk: I nogle lande findes der nationale SBP-godkendte SBP risikovurderinger. I de tilfælde skal I følge den nationale vurdering. I skal desuden gennemføre en interessenthøring mindst 30 dage før en evt. inspektion i felten (se punkt 2).
2 Program for leverandørverifikation (feltinspektion)
Hvis I har fundet uspecificeret risiko, skal I oprette et program for leverandørverifikation (Supplier Verification Programme, SVP). Formålet med en SVP er en nærmere evaluering af de indikatorer med uspecificeret risiko i de områder, som I køber biomassen fra. SVP omfatter evaluering i felten, som sætter jer i stand til at omklassificere indikatorer med uspecificeret risiko til enten ‘specificeret risiko’ eller ‘lav risiko’ i hvert enkelt område.
3 Risikohåndtering
Før I kan source SBP-materiale fra skoven skal I først gennem målrettet handling minimere enhver uspecificeret risiko, som I er kommet frem til under trin 1 og 2. Hvis I ikke kan håndtere samtlige risici i et område, skal området udelukkes som kilde til SBP-materiale.